Vil du være med til at vækste vores affiliate-forretning på tværs af nogle af Danmarks stærkeste mediebrands?
I kommerciel omsætter vi kundernes behov til kommercielle løsninger, der er lønsomme for Berlingske Media, forbedrer brugeroplevelsen i vores medier, og matcher kvaliteten af vores stærke brands; Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor.
Kan du spotte kommercielle muligheder, lukke aftaler og omsætte kundernes behov til lønsomme digitale løsninger?
Og har du lyst til at arbejde med stærke brands som Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor?
Så er du måske vores nye Commercial Sales Manager i Commercial Solutions-teamet hos Berlingske Media.
Om jobbet
Som Commercial Sales Manager får du hovedansvaret for salg, udvikling og eksekvering af Berlingske Medias affiliate-produkter og performance-kampagner.
Din fornemmeste opgave bliver at øge omsætningen gennem erhvervelse af nye partnere samt optimering af eksisterende samarbejder.
Du bliver en del af Affiliate-teamet under Commercial Solutions, hvor vi transformerer kundernes behov til kommercielle løsninger.
Vi vægter brugerværdien og kvaliteten af vores brands højt, og du vil spille en nøglerolle i at sikre, at vores løsninger altid matcher mediernes udtryk og tone.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Opsøgende salg og relationsbygning: Identificere, opsøge og lukke salg af affiliate-produkter og generelle performance-kampagner. Du forventes at afholde gennemsnitligt 3 ugentlige kunde- eller netværksmøder.
- Internt bindeled: Agere proaktivt bindeled til den øvrige salgsafdeling i Berlingske Media samt relevante salgsansvarlige på tværs af Berlingske Media og Amedia for at skabe langsigtede synergier.
- Konceptudvikling: Samarbejde tæt med vores kommercielle indholdschef og commercial content manager om at identificere nye indholdsområder (f.eks. subdomæner) og videreudvikle eksisterende koncepter.
- Strategi og præsentationer: Udarbejde salgsplaner og skarpe præsentationer i samarbejde med det øvrige Commercial Solutions-team f.eks med Black November og lignende.
- Økonomisk styring: Løbende opdatering af økonomiske prognoser samt indrapportering i Line Up, så budgetter og realiseret omsætning stemmer overens.
Hvem er du?
Vi leder efter en kommerciel profil med en stærk digital værktøjskasse og dokumenteret salgserfaring.
Du er en dygtig forhandler, der formår at skabe tillid og tætte relationer - både internt i huset og eksternt hos kunder og affiliatenetværk.
Vi forestiller os, at du har:
- Stærk salgserfaring: Dokumenterede resultater inden for opsøgende salg, forhandling og eksekvering af salgsplaner.
- Digitale og tekniske kompetencer: En solid forståelse for data og SEO-mekanismer samt omfattende kendskab til affiliate-markedet.
- Gode struktur- og administrative evner: Du er stærk inden for tids-, opgave- og datastyring.
- Kommunikative evner: Du taler og skriver fejlfrit på både dansk og engelsk og er en dygtig formidler.
- Kendskab til vores værktøjer: Det er en stor fordel, hvis du allerede har erfaring med (eller hurtigt kan sætte dig ind i) Salesforce, Line Up, Contimo, Strackr, Trello og Slack.
Hvem er Berlingske Media?
Frie medier er uundværlige for vores demokrati. Det er her, kritikken, oplysningen, tvivlen, frisindet og den modsatte mening lever og er med til at skabe et sundt, alsidigt og dygtigt Danmark.
Modige medarbejdere, der insisterer på at gøre en forskel, er uundværlige for frie medier som Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor.
Som medarbejder i Berlingske Media får du din daglige gang midt i København, hvor frokostpausen kan nydes med lækker mad fra Meyers Køkken og en fantastisk udsigt over byens tage.
Det praktiske
Ugentlige arbejdstimer: 37 pr. uge
Tiltrædelse: Snarest muligt
Ansøgningsfrist
Lyder det som et godt match? Så modtager vi gerne din ansøgning og CV senest den 10. september 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommerciel indholdschef Nikolaj Høier på mail nihn@berlingskemedia.dk eller Head of Commercial Solutions Kenneth Landbo på mail kela@berlingskemedia.dk.
Ansøgningsfrist: 10. september 2026