Kan du forvandle landets skarpeste journalistik til fængende indhold på sociale medier? Så er det måske dig, der skal være Berlingskes nye SoMe-assistent.
Om Berlingske
Berlingske er det frie, borgerlige medie, der til enhver tid udfordrer de magelige, vedtagne og ubelyste sandheder om den verden, vi lever i. Vi fortæller med ånd, sjæl og viden og samler læserne om en større forståelse af tiden, der er, tiden der var, og tiden, der kommer. Berlingske producerer kvalitetsjournalistik på tværs af tekst, video, lyd og grafik. Vi tror på, at demokratiet har gavn af holdninger, der brydes, og at journalistikken skal være redelig og troværdig.
Om jobbet
Som studentermedhjælper på Berlingskes SoMe-team er din vigtigste opgave at udbrede kendskabet til Berlingskes journalistik og profiler. Du skal forvandle landets skarpeste journalistik til fængende indhold på tværs af vores sociale medier (Facebook, Instagram, LinkedIn og X). Dine opgaver tæller både at skrive og planlægge opslag samt moderere vores kommentarspor.
En stor del af jobbet består i at opsætte visuelt indhold, og det er derfor en fordel, hvis du har blik for æstetik.
Hverdagen er alsidig og byder på mange forskellige opgaver i hjertet af vores newsroom. Udover at dele indhold på sociale medier skal du:
- Opsætte og udsende vores nyhedsbreve, så de står knivskarpt.
- Opsætte quizzer, livestreams, bestyre vores redaktionsindbakke mm.
Vagterne tæller: Dagvagter (7-14), aftenvagter (14-21) og weekendvagter (9-17). Du vil typisk arbejde to vagter om ugen. Variationer i arbejdstiden kan forekomme.
Du kommer til at sidde centralt i vores newsroom omgivet af dygtige kollegaer, der blandt andet tæller forsideredaktører, journalister, video-assistenter m.fl.
Om dig
Du er studerende og i gang med en relevant videregående uddannelse (f.eks. inden for journalistik, kommunikation eller lignende). Derudover leder vi efter dig, der:
- Er sprogligt og grammatisk stærk.
- Er god til at holde overblik og arbejder selvstændigt – også når nyhedsstrømmen har fart på.
- Har mod på at blive fortrolig med mange forskellige programmer som for eksempel Figma, hvor vi opsætter visuelt indhold.
- Følger aktivt med i nyheder og interesserer dig for verden omkring dig.
Hvem er Berlingske Media?
Frie medier er uundværlige for vores demokrati. Det er her, kritikken, oplysningen, tvivlen, frisindet og den modsatte mening lever og er med til at skabe et sundt, alsidigt og dygtigt Danmark.
Modige medarbejdere, der insisterer på at gøre en forskel, er uundværlige for frie medier som Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor.
Som medarbejder i Berlingske Media får du din daglige gang midt i København, hvor frokostpausen kan nydes med lækker mad fra Meyers Køkken og en fantastisk udsigt over byens tage.
Det praktiske
- Stillingen er på 15 timer om ugen
- Arbejdspladsen er på Pilestræde 34, 1147 København K
- Tiltrædelse snarest muligt
Lyder det som et godt match? Så modtager vi gerne din ansøgning og CV senest den 26. august 2026.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte engagementsredaktør Charlotte Holm Pedersen på mail chpe@berlingske.dk eller telefon +45 20677299.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: 26. august 2026