Berlingske Media søger strategikonsulent

Bliv den strategiske drivkraft bag Berlingske Medias næste skridt. Som strategikonsulent får du en unik mulighed for at præge fremtiden for Berlingske Media og drive strategiske initiativer på koncernniveau.


Som strategikonsulent bliver du en del af Koncern i Berlingske Media. Du vil indgå i et dynamisk miljø, i tæt samarbejde med den øverste ledelse, hvor vi navigerer i et marked præget af digital omstilling, pres fra techgiganterne og stigende konsolidering i mediebranchen. I 2024 blev Berlingske Media en del af Amedia, og i 2025 indgik vi i Danmarks største mediealliance med JFM – nu former vi de næste skridt. Du vil arbejde med reference til strategichef Ricco Rosenfeldt, som sidder under koncernchef og udgiver, Anders Krab-Johansen.


Om stillingen
Du får en unik karrieremulighed med direkte indflydelse på den strategiske retning og et tæt samarbejde med den øverste ledelse. Rollen som strategikonsulent kombinerer strategi, projektledelse og ledelsessupport. Du får en vigtig rolle i at udvikle og implementere Berlingske Medias strategi.

Dine primære arbejdsopgaver består i at: 

  • udvikle og implementere Berlingske Medias strategi
  • tage ansvar for effektiv eksekvering og forberedelse af Berlingske Medias ledelsessystem
  • bistå i M&A processer med særlig fokus på at drive kommerciel due diligence
  • forberede materiale til bestyrelsesmøder, business reviews og andre strategiske fora
  • understøtte strategi til handling i tæt samarbejde med husets medier og funktioner
  • drive projekter inden for forretningsudvikling på tværs af funktioner og medier 


Om dig 
Du brænder for strategi og forretningsudvikling og trives i et dynamisk miljø, hvor dagsordenen flytter sig hurtigt, og der ikke er langt fra ide til handling. Du forstår de mekanismer, der driver et mediemarked i markant forandring, og du formår at omsætte komplekse udfordringer til konkrete løsninger med en struktureret tilgang. Som person er du relationsstærk og formår at skabe tillid og drive processer fremad i en matrixorganisation med mange interessenter.

Vi forventer endvidere, at:

  • du har minimum to til tre års erfaring fra management consulting eller lignende
  • du er superbruger i Excel/Google Sheets og PowerPoint/Google Slides, 
  • du er flydende på dansk og engelsk, samt besidder forståelse for norsk som arbejdssprog, da Berlingske Media er en del af Amedia


Hvem er Berlingske Media?

Frie medier er uundværlige for vores demokrati. Det er her, kritikken, oplysningen, tvivlen, frisindet og den modsatte mening lever og er med til at skabe et sundt, alsidigt og dygtigt Danmark. 

Modige medarbejdere, der insisterer på at gøre en forskel, er uundværlige for frie medier som Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor.

Som medarbejder i Berlingske Media får du din daglige gang midt i København, hvor frokostpausen kan nydes med lækker mad fra Meyers Køkken og en fantastisk udsigt over byens tage.


Det praktiske

Ansøgningsfrist: 23. juni 2026

Tid: Fuldtid

Tiltrædelse: 1. september 2026

Lyder det som et godt match? Så send os dit CV og en kort ansøgning senest den 23. juni 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 27 og 28.


Henvendelse

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Strategichef Ricco Rosenfeldt på telefon +45 23 33 37 34 eller mail riha@berlingskemedia.dk.


Ansøgningsfrist: 23. juni 2026